På en tur til Holland blev der lejlighed til at få et par snorkleture i havet ved Ilmuiden. Man skal ikke forvente at se meget på de store flade sandstrande. Men hvis man som hér, kan tage ud langs en mole eller andre strukturer som skaber en hård overflade, giver det mulighed for at se fastsiddende dyr, – alle dem som følger med.
I sandet var der områder med mange tomme knivmuslingeskaller og andre muslingeskaller, mens der ovre ved stenmolen var et mylder af liv.
Der sad store banker af muslinger, der havde åbne skaller og livligt filtrerede vandet. Ovenpå muslingerne vokser nogle steder søpunge og dyriske svampe i flotte mønstre og gul/brune farver. Ind imellem var der fest. Søstjernerne rykker rundt på muslingebanken og tager for sig af muslingerne og efterlader kun tomme skaller.
Hvis der bliver spist af søstjernerne kan de miste armene. Det kan de godt overleve. Faktisk kan kropsskiven med een arm klare sig, og langsomt vil den re-generere de resterende arme.
På denne sensommerdag var der også en hel del dræbergopler. Man mener også at dræbergoplen stille og roligt er ført op til de danske farvande sammen med den vandstrømmen op langs den hollandske og tyske kyst.
Molestenene myldrede også med krabber. Ikke den almindelige strandkrabbe som vi kender så godt fra Danmark. Men svømmekrabber. De kan let genkendes på det bagerste benpar, som har nogle store svømmeplader.
Der kravlede også flere eremitkrebs rundt, med flotte bevoksninger af hydroider.
En enkelt stor fladfisk lå gemt mellem tangplanterne og forsøgte at skjule sig. – og jeg lod som om det lykkedes…