snorkling – Jylland

Sargassotang med luftfyldte blade vokser helt op til overfladen

Sargassotang med luftfyldte blade vokser helt op til overfladen

Vestlige jylland
Skagen
: På vestkysten er havbunden en ørken. Men i godt vejr, er det et udmærket sted at jage fladfisk.

Knudegrund: Her findes et stenrev, som altid er en spændende lokalitet for en snorkler.

Lønstrup: Intet at se før 10 m dybde! Men i godt vejr, er det et udmærket sted at jage fladfisk. Lidt ude findes et stenrev kaldet Lønstrup Rødgrund. Det er et spændende sted med et rigt og varieret dyreliv. Svøm kun derud i godt vejr.

Tranum: Intet at se før 10-20 m dybde! Men i godt vejr, er det et udmærket sted at jage fladfisk.

Bulbjerg: Et spændende sted for en snorkler. Men kun egnet i stilledage, hvor sigtbarheden forbedres over flere dage med stille vejr. Svøm ud over den hårde bund, hvor Skarreklit før rejste sig majestætisk. Her er mange fiskearter, og erhvervsdykkere har meldt om havål! Spændende bundforhold.

Vigsø: Bunkerne fungerer som et godt “rev”, hvor muslinger og rurer kan sætte sig, og det tiltrækker torsk og krabber. Se beskrivelsen af en tur til bunkerne ved Vigsø.

Hanstholm: På stille dage et meget spændende sted med mange fiskearter. Svøm langs molerne i havnen. Ind mod havnen er der chancefor at møde en ægte havål. Husk at tage vare på strømmen. I mellem stenene i molerne findes torsk og fladfisk. Du vil også kunne møde multen. Fra selve stranden er havbunden som en ørken. Syd for havnen er bunden stenet og hård. Her kan du møde specielt torsk, men også mange andre arter.

Nørre Vorupør: Stor vanddybde tæt under land. Havbunden er som en ørken.Pas på strømmen der kan være meget kraftig. På stille dage er det oplagt at undersøge høfterne. Her er torsk og forskellige fladfisk, og er du heldig finder du også taskekrabber. Husk at være forsigtig og hold lidt afstand til kløerne.

Agger Tange: Uegnet for snorkling ved alle andre vindretninger end østlig. Vindstille eller meget svag vind over en periode får vandet til at klare op. Stranden er en ørken. Først på omkring 10 m dybde begynder der at ske noget. Men langs høfterne er der et rigt dyreliv. Du finder fladfisk og torsk mellem stenene, og under tiden også taskekrabber. Ved fralandsvind kan man møde makrellen i sæsonen. Vær opmærksom på at strømmen kan være kraftig både langs høfterne og forenden af høfterne.

Bøvling Klit: Brændingen giver ikke mange muligheder for liv tæt under kysten. Men på moler og høfter kan man i roligt vejr gå på opdagelse og finde mange forskellige fiskearter, så som fladfisk og torsk. Mellem stenene i høfterne findes også taskekrabber.

Holmslands Klit: Se ”Bøvling Klit”. Havnen i Hvide Sande er et spændende sted i godt vejr. Her møder du multe, bars, torsk og allehånde fladfisk.

Henne strand: Intet!

Skallingen: I tidevandskanalerne findes mange fladfisk, og i sæsonen vrimler det med tunger. Men pas på strømmen. Gå vandet i godt vejr og vælg enten højvande eller lavvande, hvor tidevandsstrømmen er svag. Se tidevandskalenderen her på siden.

Vadehavet: I tidevandskanalerne – se ovenstående.

Skagen: På østkysten langs høfterne er vandet mere roligt, og bunden mere varieret. Her findes en del fladfisk. Et spændende sted i godt vejr er langs de store moler ved Skagens havn. Her findes et rigt og varieret dyreliv. Havål er blevet fanget af britiske lystfiskere forår tilbage. Husk i øvrigt at passe på lystfiskerne, der kaster deres blink og pirke og andet ud.

Østlige jylland
Limfjorden:
Mange steder i Limfjorden findes mange fladfisk som ising, skrubbe og særligt rødspætte. Desuden er der mange steder chance for at finde østers.

Mulbjerge: Meget lavt vand under kysten. Men der findes mange fladfisk og ørreder. Der er dybe render ved Egensedyb og Vejdyb

Udbyhøj: Ved Tangen og Boelsstenen løber et lavt og spændende rev med et rigt dyreliv. I fjorden findes mange arter som for eksempel multe (i sommermånederne), sild (særligt i maj), aborre, skrubbe og ål og i sæsonen hornfisk.

Nordøstlige Djursland: Ved Gjerrild Nordstrand er bunden sandet og gruset med enkelte sten. Længere sydover ved Karlby og Fornæs er bunden hård bestående af kalk og flint.

Ved Fornæs løber desuden et stenrev ud direkte fra kysten. Mange steder kan man opleve at kalken danner egentlige trappetrin ud mod det dybere vand. Der findes også mange undersøiske kalkbænke, som gør snorkling her ekstra spændende. Vandet er generelt meget klart med god sigtbarhed. Lige syd for Fornæs findes nogle store knolde, hvor der ofte står mange større torsk. Området omkring Djursland er desuden kendt for sin store forekomst af hvarrer. Overalt findes mange fladfisk.

En dag i Ebeltoft vig kan ses her…

Se også beskrivelserne af:

– snorklesteder rundt om Fyn
– snorklesteder rundt om Sjælland
– snorklesteder rundt om Bornholm