Har du tænkt over hvad alle de små fisk spiser – tangnål, kutlinger og yngel fra en række andre fisk? – Mange af dem har en fest, når der i juli til september er store sværme af mysider langs kysterne. Mysider formerer sig hurtigt, og i løbet af sommeren vil de blive til så mange, at vandet kan virke helt uklart!
Mysider er fødegrundlag for en række andre dyr. For eksempel er de gerne på menuen hos tangnål.
Hvis man ser en Stor tangnål, der lægger stille på den bare sandbund, kan man godt undre sig over hvorfor den ligger der. Men du vil måske opdage, at der er en stime mysider, der vimser hen over hovedet på den. Tangnålen kan på et split-sekund kaste hovedet bagover, og snappe op i mod stimen og napse en myside.
Mysider er krebsdyr, men det afholder ikke andre krebsdyr i at tage for sig. Og fx hesterejer fanger også gerne mysider. Med sultne munde overalt, lever mysiderne livet farligt!
Det er tydeligt, at mysiderne søger sikkerhed ved at være en del af gruppen, og det er fascinerende at se de store stimer af mysider, der svæver 10-20 cm hen over bunden. De reagerer som en stor organisme, hvis du svømmer ned mod dem. Det kan se utrolig flot ud! Hvis du tager ud på en helt stille dag, kan du rigtig få set hvor mange der er. De kan være i stor antal helt inde på 15-20 cm dybt vand langs vandkanten.
Om natten opløses sværmene, og mysiderne spredes i vandet for at søge føde. De filtrerer vandet for plankton-alger og -dyr men indfanger også andre små organiske partikler i vandet. Hvis du snorkler om natten, vil du opleve at mysiderne tiltrækkes af lygten. De kan danne så tæt en masse foran pæren, at de nærmest kan dæmpe lyset!
Mysider (kaldes også pungrejer eller kåre) er små krebsdyr, som ligner rejer, men har en langstrakt krop, der har et ”knæk” midt på. Så de er lette at genkende fra andre krebsdyr. Som navnet – pungrejer – antyder, så har de nærmest en lille rugepose på bugen, hvor de udruger æggene. Dette er anderledes i forhold til andre krebsdyr – fx rejerne, som holder æggene med de bagerste benpar (se tangrejer).
Mysider er i høj grad opportunister. Det vil sige, at de udnytter tilgængelige føderessourcer så hurtigt som muligt. Hvis der er føde tilstede, reagere de ved at udruge et stort kuld unger. Så snart de har forladt rugeposen, kan hunnen blive befrugtet igen, og sende et nyt kuld afsted en uge efter! Ungerne ligner miniature-voksne og allerede efter 2-3 uger er den nye generation allerede blevet kønsmoden, og kan danne grundlag for den næste generation. Mysiderne kan altså reagere rigtig hurtigt, når forholdene er til det. Da alle livsprocesser går hurtigere når temperaturen er høj, går det ekstra hurtigt med at formere sig i de varme sommermåneder.
På grund af deres uanselige størrelse er det for os mennesker ikke rigtig til at se forskel på dem, men de må alligevel have deres små særlige livsstrategi-særheder, for der findes ca. 1.000 forskellige arter i verdenshavene (og enkelte i ferskvand), hvoraf vi har ca. 30 arter i Danmark.
Da det kræver lup eller mikroskop at se forskellene fra den ene art til den anden, så er myside-gruppen ikke noget som jeg har haft ambition om at lære at kende arterne af. Men jeg har dog bemærket, at der ligesom findes to typer af arter: én, hvor individerne er hvide – næsten gennemsigtige – og som danner store tætte sværme ofte hen over sandbunde – og én, som lever mere enligt, bliver større og har mere mørke farver. Dem ser jeg mest hen over mudder og stenbund (se billederne). Et opslag i det gamle værk Danmarks Fauna (biblen for fauna nørder) antyder at de kan være Praunus flexuosus og Neomysis integer, men jeg har ikke tjekket efter. Så det er rent gætværk. En dag kunne jeg godt have lyst til at prøve … – har du forsøgt? – så hører jeg gerne fra dig.