Natsnorkling – en rolig stemning

Hvis du har brug for at koble af fra hverdagens almindeligheder, så er der ikke noget bedre end at tage ud på en natsnorklingstur. – På trods af ordet, behøver turen ikke at foregå midt om natten. Natsnorkling skal blot foregå, når det er mørkt.
Der er store chancer for at få øje på fisk du ikke ser om dagen. Fladfiskene er aktive, og tunger kan være lettere at få øje på i lygtens skær end når solen lyser det hele op. Du vil også opleve mysiderne, som i dagtimerne hænger 5-10 cm over bunden er oppe i vandsøjlen og super aktive. De bliver tiltrukket af lyset og det kan nærmest ødelægge dit udsyn når en sky af mysider sværmer omkring lyset.

natsnorkling i Kattegat - en søstjerne og en ålekvabbe

aftentur – natdyk – i lygtens skær

natdyk - kan startes om aftenen

natsnorkling – start turen i det sidste sollys og få overblikket over stedet, vejret og dine ting inden du tager under vandet

en ulk i natten på en nat-snorkletur

en ulk i natten

i lyskeglen kan ses en masse pungrejer (mysider)

i lyskeglen kan ses en masse pungrejer (mysider)

en ålekvabbe på natsnorkleturen

en ålekvabbe på natsnorkleturen

en hvarre træder frem af sandet i skæret af lygten

en hvarre træder frem af sandet i skæret af lygten

jeg synes tit at tunger kan være svære at se om dagen, men i lygtens fokus er de lettere at finde

jeg synes tit at tunger kan være svære at se om dagen, men i lygtens fokus er de lettere at finde

Hvornår er det bedst?
Det er – som det næsten gælder alle aktiviteterne – bedst at lave nat snorkling hen på sensommeren eller tidlig efterår fx i begyndelsen af september. Af to grunde: dels er det denne tid af året, hvor vandet er varmest og myldre af liv, og dels går solen ned relativ tidligt på aftenen.
På selve turen, er det optimalt at forsøge at planlægge ankomst tidspunktet til kysten, så du kan klargøre dit udstyr i solens sidste stråler, og nyde den orange-røde himmel. Så snart solen er krøbet under horisontet bliver det hurtigt mørkt. Især når du kigger nede i vandet. Det kan være fint at starte turen i det dunkle lys, så du kan have overblik over strømmen, bundens beskaffenhed og hvad der er i vandet af brandmænd, vandmænd, osv. Når du tænder lygten vil du naturligt fokuserer opmærksomheden på organismer i lyskeglen, og næsten ikke ænse at det bliver mørkere og mørkere omkring dig.

Hvor er det bedst?
Natsnorkling er lidt mere kompliceret end almindelig snorkling. Du skal hele tiden have lygten i den ene hånd, og det er meget begrænset hvad man kan se. Derfor er det bedst at natsnorkle steder som du kender i forvejen. Jeg tager aldrig ud et nyt og ukendt sted på en natsnorklingstur. Det er rart at kende strømforhold, bølger og bundens beskaffenhed, så man kun skal koncentrere sig om de nye forhold – mørket, lygten og at den kan være sværere at orienterer sig.
Om dagen kan man fint svømme langt omkring og ud på dybere vand, men en natsnorkle tur behøver ikke at foregå særlig langt væk fra kysten. Du kan få rigtig gode oplevelser på 0,5-1,5 meters dybde.

Jeg snorklede en aften-tur i Kattegat hvor jeg tit kommer. Jeg har førhen set rødspætter, tunge, ulk, havørred, tangnål og fjæsing på dette sted– men det er sjældent at det er på een tur, sådan som det skete denne aften.