Hvem siger, at der ikke er farver at se når man snorkler i Danmark? – Det er der mange som gør – og jeg kan også selv finde på det… – men der er i virkeligheden masser af flotte farver. De er bare ikke så tydelige og i øjenfaldende som i tropiske farvande. Du skal tættere på bunden og bevoksningen for at få øje på dem.
En af de farverige dyr, som du stort set altid vil kunne finde på en snorkletur i Danmark er tangrejen – Palaemon elegans. Den er utrolig flot, og heldigvis ufattelig almindelig!– ikke blot i danske farvande, men i hele Europa.
Tangrejen har tydelige blå og gule striber på benene, og kan ligne nogle af de rense-rejer man kan støde på i koralrevet.
Tangrejens gennemsigtige krop med brune striber gør dog, at den er godt kamufleret, så du skal nok ligge stille ved nogle store tangplanter og evt. løfte lidt i bladene før du får øje på den. (Hvor skal du tage hen? – læs her om gode steder) Du behøver ikke at dykke ned. Du kan se den i tangen på helt lavt vand. Og har du først fået blik for dem, så vil du opdage, at der er mange. Der kan være en hel gruppe omkring bare én brunalge. De kan blive 6-7 cm men ofte finde du individer som er 3-5 cm lange.
Rejerne sidder som regel lidt i skjul, da de er en godbid for en række fisk, og derfor lever livet farligt.
Som så mange andre dyr, søger de mod dybere vand i vinterperioden, men du kan opleve rejerne hele sommeren. De formerer sig konstant og der er mange i sensommeren. Det er hunnerne som bliver størst, og de har ofte rogn – æg – hængende i en rugepose ved de bagerste ben.
I virkeligheden er der ikke tale om en reje art, men flere arter, som ligner hinanden meget. Det er dog rimelig nørdet og kræver mikroskop for at se forskellene mellem dem. En af hoved-karakterne er antallet af hakker/tænder på den savtakkede ”næse”, der stikker frem mellem øjnene.
Hvis du snorkler i en fjord, er det muligvis fjordrejen – Palaemon adspersus – Du kan dog også støde på Palaemon serratus – savrejen. Alle tre arter ser meget ens ud, men har forskellig levevis (foretrækker tang eller havgræs-områder, lever lige ved overfladen eller dybere nede) og har fx forskellig tolerance overfor lav ilt i vandet eller iltsvind. Læs mere om iltsvind her.
Hvis du har god tålmodighed, så er der absolut ikke noget i vejen for at fange rejerne og spise dem! – De smager fint. Og der foregår et lille fiskeri efter rejerne. Men i modsætning til de nordatlantiske eller store tiger-rejer fra Asien som du kender fra supermarkedet, så kræver det stor tålmodighed at få pillet nok til en mad.
– Det kan lade sig gøre …