Hvis du snorkler i danske farvande er der nogle typer af fisk som du ofte – nærmest altid – møder: fladfisk, nålefisk, gylter og kutlinger. Og hvis du ikke allerede kender dem, så gør du dig selv en stor tjeneste ved at lære de mest i øjenfaldende forskelle.
Det er ikke alle kutlinger der er nemme at skelne fra hinanden, men du kan let lære forskel på de svømmende: toplettet kutling og glaskutling, – de store: sort kuling og sortmundet kutling – og de små: ler- og sandkutlinger – så er du godt på vej!
Men for at starte med spørgsmålet – er invasive kutlinger farlige? – det lyder farligt, med noget som er invasivt. Når et område blive invaderet, går ud over nogle andre. I dette tilfælde er det ikke mennesker eller vores verden som direkte bliver påvirket. Men sortmundet kutling kan have stor betydning for økosystemet (de andre dyr og planter) i de områder som invaderes. De spiser hvad de kan finde af muslinger, fx blåmuslinger, rejer og krabber. I visse områder i de sydsjællandske farvande optræder sortmundet kutling i voldsomt antal og har gjort så kraftigt indhug i fx mængden af rejer, at rejefiskerne stort set ikke kan fange fjordrejer mere. I stedet får de trukket tonsvis af kutlinger op. Indtil videre uden rigtig at kunne at sælge dem til nogen nytte. Fordi sortmundet kutling optræder i så store antal, at det også mindsker fødegrundlaget for fladfisk, ålekvabbe m.m. i områderne. Efter nogle år uden nogen kontrol, virker det dog heldigvis som om at torsk og pighvarre har fået smag for dem, ligesom nogle havfugle, fx skarv, gerne snupper dem.
Efter at være kommet til Østersøområdet (sandsynligvis i ballastvandet på et skib) har sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) bredt sig længere og længere nordpå i de danske farvande. Og spørgsmålet er hvor grænsen går. De trives bedst i ferskvand og brakvand, så forventningen er, at vandet længere nordpå er for salt til at de kan komme længere. Det er en robust art, som kan klare vandtemperaturer fra 0 til 30 grader og tåle lavt iltindhold i vandet i flere dage. Den slipper derfor ikke let et område, den først har etableret sig i.
Det gælder for alle kutlinge-arterne – Sortmundet kutling, sortkutling, lerkutling, sandkutling og toplettet kutling, at de optræder i stort antal langs kysterne i sommermånederne. Så du har stor sandsynlighed for at møde dem, når du snorkler i Danmark. De formerer sig hurtigt og et par individer i foråret, bliver hurtigt til mange i sensommeren. Når vandet bliver køligere på lavt vand, trækker de ud på dybere vand, hvor vandet i vintermånederne er varmere. Det er er der mange dyr der gør (fx også søstjerner og krabber), og dermed kan kysterne virke øde og meget livløse, hvis du snorkler i vintermånederne.
Kutlinger er en stor familie af fisk med ca 2000 forskellige arter i hele verden. De fleste lever i troperne og findes både i hav og ferske vande. De fleste lever nede ved bunden og ligger ofte stille dér, mens nogle graver huller og ses ofte nær deres hul, mens andre graver sig ned i sandet om natten. Men der er også arter, som svømmer rundt over bunden og hele tiden er i bevægelse. Som nævnt ovenover, spiser sortmundet kutling alt hvad den kan komme i nærheden af, af smådyr, mens nogle af dens tropiske fætre lever sammen med koraller, dyriske svampe eller deler bo med krebsdyr.
Der er mere end 10 arter i danske farvande, men nogle af dem lever dybere end vi snorklere normalt færdes. Nogle arter ses i de nordligste farvande, der er derfor 5-6 arter som du ret sikkert vil kunne støde på, når du i sommerhalvåret snorkler rundt ved de danske strande, ved moler, i fjorde osv. De kan være utrolig svære at kende på arts niveau, når du ligger i vandet. Men med lidt øvelse du kan komme langt. Hvis du virkelig vil lære forskellene, bliver du nødt til at fange nogle stykker og have dem i et glas eller akvarium. Det kan også være hyggeligt at sidde kigge på dem. Herunder er en kort gennemgang af nogle af de almindeligste kutlinge-arter i Danmark:
Sandkutling (Pomatoschistus minutus) og lerkutling (Pomatoschistus microps) er typisk ca. 5 cm lange (de kan blive henholdsvis 10 og 7 cm). De findes helt inde på det laveste vand, også områder som blotlægges ved lavvande. De ligger på sand og mudderbund, og man skal lige se ordentlig efter, om det en reje eller en kutling, som i en hurtig bevægelse flytter sig, når man kommer for tæt på. De lever ikke sammen, men hvis du ser en, er der ofte flere i nærheden. I nogle områder kan der være virkelig mange – sikkert 8-10 per kvadratmeter!
På lidt mere stenet bund kan du møde spættet kutling (Pomatoschistus pictus). Den er cirka samme størrelse som sand- og ler-kutling, men kan kendes fra de to andre på rækkerne af sorte pletter på rygfinnerne.
Ser du en større (10-20 cm), mørkere kutling – kan det være den meget omtalte sortmundet kutling, men det kan også være sortkutling (Gobius niger). Sort kutling er naturligt hjemmehørende i danske farvande. Det kan være svært at se forskel på de to arter, da de begge kan variere meget i farven på kroppen, fra helt kamuflage gul/brun til sort. Man kan se forskel på de to arters rygfinner. Hvis den har en mørk plet forrest på forreste rygfinne er det sort kutling, hvis den mørke plet er bagerst på forreste rygfinne er det en sortmundet kutling.
Alle de nævnte kutlinger, opholder sig stort set hele tiden på bunden, hvor de ligger stille og flytter sig i korte, hurtige ryk. Der er to kutlinge arter som bevæger sig lidt på samme måde – i korte, hurtige ryk – men som altid befinder ca. 1 meter over bunden. Dem kan man heldigvis let kende forskel på. Der er tale om toplettet kutling (Gobiusculus flavescens) og glaskutling (Aphia minuta). De er ca samme størrelse som sand-, ler- og spættet kutling, dvs typisk omkring 5 cm lange.
Toplettet kutling er nok en af de mest almindelige små fisk, som altid hænger ud omkring tangplanter og i nogle ålegræsområder. De kan befinde sig helt inde på ca. 1 meters dybde, men hænger gerne ud på dybder ned til ca 5 meter om sommeren. De står i stimer. Jeg har aldrig talt dem men vil skyde på, at der ofte er 50-100 toplettet kutling i hver gruppe. De er meget brunlige, ligesom den tang de ofte ses ved. De har tydelige pletter ned langs ryggen. – med en stor plet ved haleroden. Hannerne har desuden en plet bag ved brystfinnerne.
Toplettet kutling har altså tydelige farver og pletter. Det er lige modsat glaskutling, der, som navnet antyder, næsten er glasklare. Den glinsende svømmeblære er næsten det eneste man ser udover øjet. Det virker uvirkeligt, at en fisk kan være så gennemsigtig, og det er nok grunden til, at man ofte ikke rigtig får øje på dem. De findes i samme områder som toplettet kutling, men min fornemmelse er, at stimerne ofte består af færre individer, vel 20-50 i hver gruppe – eller også får jeg bare ikke øje på dem …
Hos alle de nævnte danske arter, er det hannerne som vogter æggene, indtil de klækker. Æggene sidder ofte på undersiden af en tom muslingeskal, på sten eller basis af tangplanter. Og de skal gerne nå at få mange unger i løbet af sommer-sæsonen. Det er hér de kan finde føde, da der er masser af vandlopper, orme og pungrejer at fange – og der bliver samtidig gjort stort indhug i kutlinge-bestanden, da de selv er fødegrundlag for større fisk. Så udover at bidrage til det mylder af liv du kan opleve på din snorkeltur, er kutlingerne et vigtigt led i havets fødekæde.