Det er et sært syn at se de halvt nedsunkne bunkers ved Vigsø nær Hanstholm
Man kan se bevoksningen af muslinger, rure og alger, der kan tåle at være over vand i kortere perioder
et kig ind i en bunker under vandet
taskekrabbe på toppen af noget beton overgroet med muslinger
En taskekrabbe holder til på bunkerens yderside
søstjerner tager for sig af de mange muslinger på bunkeren
under en af bunkerne holdt torske-fisk til
En taskekrabbe stiller sig parat til forsvar, når jeg kommer forbi
En flot gul søstjerne
I området omkring bunkerne holder fladfisk til
Robuste ødalger kan tåle bølgernes bevægelser
Når Vesterhavet er roligt, kan man se lyse områder med sand og mørke områder med sten og algebevoksninger
en kæmpe stime af småfisk dækkede udsigten hen over sandet – måske yngel af hvilling?
en enkelt fisk fra stimen
Vesterhavet ved Nordjyllandskyster er efterhånden blevet godt kendt som Danmarks surferparadis Cold Hawaii. Men en varm sommerdag med østenvind, er det ikke bølgerne der kan lokke til en tur i vandet. Tilgengæld giver det rolige hav en chance for at se hvad der rent faktisk gemmer sig af liv i det vand som normalt er i konstant bevægelse. Og hvis du har mulighed for at komme i nærheden af nogle af de gamle tyske bunkers som står halvt ude i havet, så giver det et ekstra krydderi på oplevelsen. Jeg var heldig at kunne tage en tur omkring bunkerne ved Vigsø, lige øst for Hansholm, en fin sommerdag efter to dage med østenvind. Vandet var derfor rimelig klart og det var spændende at snorkle rundt om de gamle krigsmonumenter og kigge ind. Jeg var nysgerrig på hvad man kunne finde. Ikke at jeg forventede at finde geværer og hjelme, men måske torsk og krabber. Og det var der. Ikke så meget indenfor, men nedenunder i fordybninger mellem sandet og bunkerne lå nogle torsk i halvmørket. På ydrevæggene kravlede taskekrabber rundt på blåmuslingerne og rurerne, som de fleste steder helt havde overgroet bunkerne. Et tæt tæppe af dyr som lever af at vandets bølgebevægelser konstant bringer rigelige mængder af føde, så de stortrives og kæmper om pladsen. Nogle steder var rurene tydeligvis skrabet af – sikkert af fugle eller krabberne.
Bunkernes ydersider gemte også på en masse andet liv som fx søanemoner, strandkrabber og mosdyr.
Ved Vigsø er der flere bunkers, som er halvt forsvundet ud i havet. Og på vej fra den ene til den anden, lå spredte formationer af beton med bevoksning af makroalger, muslinger og rurer. På flere af overfladerne var muslingerne ikke særlig store. Sikkert kun fra dette forårs gydning. Mit gæt er at muslingerne sjældent får lov til at blive særlig gamle inden de bliver spist af havfuglene.
Dansk sardin-run
I sandet kan hverken alger eller dyrene sætte sig fast, og der er relativt bart. Når man står på land og kigger hen over havoverfladen kan man derfor med stor sikkerhed sige hvor der er sand – og lys bund – i forhold til de mørke områder med sten og bevoksning. – men på vej ud til bunkerne blev jeg snydt. Der så mørkt ud, da jeg stod på land, og jeg troede jeg skulle hen over et stenet område. Da jeg stak hovedet under vand bestod bunden af sand, men der var en mur af fisk! Tusindevis af små fisk – yngel, jeg tror det var hvilling – stod i en kæmpe stime, og efterhånden som jeg svømmede frem, gjorde stimen plads til mig. Fiskene sørgede hele tiden for at holde 40-50 cm afstand, uanset hvordan jeg skiftede retning. Et imponerende syn.
Mågerne sad på bunkerne og slappede af sandsynligvis mætte efter at have stukket hovedet ned i denne overvældende mængde føde.
Det kan minde om sardin-run, som er en begivenhed, dykkere og snorklere jagter ved sydafrikas kyster.
se mere på https://en.wikipedia.org/wiki/Sardine_run og http://www.sardinerun.com/gallery/default.asp