Der var store overskrifter i starten af sommerferien 2024, da blå brandmand (Cyanea lamarckii) begyndte at optræde i store mængder i de indre danske farvande. Det sker ikke tit, at vi ser dem helt inde ved kysterne langs Kattegat og Bælthavet – helt nede ved København. Hvis du har gået langs Vesterhavskysten, har du haft en stor chance for at se dem som opskyl på sandet, da de lever i Nordsøen og Atlanterhavet ned til den nordspanske kyst og op til Island.
Ligesom den almindelige rød brandmand (Cyanea capillata), som vi kender, skal man helst undgå tentaklerne da det kan give den samme brændende følelse, hvis man bliver ramt. Alle vandmænd og brandmænd har celler med små ”harpuner” som fyrer af ved berøring, og en gift trænger ind. Normalt for at fange små dyr i vandet, men vi kan også mærke dem. Det varierer dog, hvor gode ”harpunerne” er. Så de almindelige vandmænd er harmløse for os mennesker, da harpunerne ikke kan trænge gennem vores hud. Hvis du bliver ramt, så er der mange forskellige ideer til hvad du skal gøre – fx eddike eller en barberskraber. Jeg vil dog anbefale mit eget middel: hav tålmodighed. Det er ligesom at blive brændt af en brændenælde, det svier og klør, men går over i løbet af en halv til 2 timer.
Heldigvis har den blå brandmand ikke helt så lange tråde som den røde brandmand, så det er lidt nemmere at undgå, hvis du vil tæt på og nyde synet ordentligt. For de er jo egentlig flotte. Det er en klar blå farve som står i god kontrast til resten af den hvidlige krop og tentakler.
Du vil sikkert – lige som jeg helst se nogle fisk på snorkleturene. Men når der nu ikke er så mange, så kan man jo lige så godt se på det som er…
Det er svært at vide om vi har mange flere gopler i vores farvande end tidligere. Men det har vi måske nok. I takt med at fiskene er fisket op, så giver det bedre mulighed for gopler til at fange de små dyr som befinder sig i vandsøjlen. I de årtier har vi været ramt af massive mængder af øregopler (vandmænd, Aurelia aurita) og rød brandmand, men i de sidste 15-20 år, har der også været invasion af ”dræbergopler”- amerikansk ribbegople (Mnemiopsis leidyi).
Dem hører vi ikke så meget til mere, men de er der stadig. Og i store mængder. Det kommer lidt an på vind og vejr og hvor du tager ud og snorkler, hvorvidt du støder på dem. Men på nogle dage, så er der hundredvis pr m3 vand. https://www.aqua.dtu.dk/english/-/media/institutter/aqua/publikationer/rapporter-352-400/365-2020-vurdering-af-de-invasive-arter-amerikansk-ribbegople-og-sortmundet-kutling.pdf
Den amerikanske ribbegople kom til danske farvande i 2007 og er en invasiv art som har bredt sig op gennem Nordsøen til Kattegat og Østersøen. Da de først ramte Europa, var det nede i Sortehavet, hvor det fik fiskeriet af ansjos og brisling til at kollapse. Ribbegoplen, lever af den samme zooplankton (vandlopper/copepoder) som fiskene. Desuden spiste ribbegoplerne også fiskenes æg og nyklækkede larver. Og selvom det kan være svært at påvise direkte, så har de sandsynligvis en lignende effekt i vores farvande. Så goplerne er desværre nok med til at holde vores farvande i en benlås, hvor det er svært for fiskene at vende tilbage.
Det kan godt være svært at se om der er ribbegopler i vandet. Men hvis du fx dykker en meter ned og kigger op mod overfladen i solens retning, er de tydelige, da de bryder solen stråler anderledes end vandet.
Ribbegoplerne hører ikke til nældecelledyrene (Cnidaria) ligesom brandmændene og den almindelige vandmand, da de ikke har de små harpun-celler. Så i forhold til os mennesker, så har du absolut intet at frygte, når du svømmer igennem gelemasserne.
Se i øvrigt en artikel jeg skrev i 2010 om ”goplerne kommer!” i Dansk Zoologisk Selskabs blad – Habitat (hvis du kan lide at nørde om havet, så er der i de sidste par år en hel del artikler i Habitat om at lave kunstige rev, marsvin og andre hvaler, koraller m.m. – helt gratis – følg dette link til Dansk Zoologisk Selskabs hjemmeside.
